|
FC Djerdap
Byder dig velkommen til klubbens site med relevant information om klubben.
Historie
FC Djerdap blev stiftet i 1974 og holder til i Næstved. Klubben har hjemmebane på Kalbyrisskolen.
Vi er en klub med en trup på 30 spillere. Vi har i dag to seniorhold som spiller i henholdsvis Serie 4 samt Serie 5, men vi har ambitioner om at spille Serie 3 (har spillet serie 3 i 2009).
Da klubben blev stiftet i 1974 var det for at samle de unge med serbisk baggrund i en fælles klub og være med til, at skabe et sammenhold mellem disse unge mennesker.
Men med årerne fik klubben mange andre spillere med forskellige etniske baggrunde.
Klubben har altid været åben for alle, uanset religion, hudfarve og nationalitet. Vi ønsker at være med ti at skabe sammenhold, integration og venskab på tværs af nationalitet.
Vores klub er hele tiden i udvikling, både fordi omgivelserne ændrer sig, men også fordi vi til stadighed bestræber os på at blive endnu bedre.
Målsætning
FC Djerdaps senior afdeling i fodbold skal være et behageligt sted at komme, uanset spillerens sportslige og sociale ambitioner.
Spillere på alle niveauer skal have mulighed for at spille fodbold.
Give spillerne løbende information om FCD's mål og prioriteringer, således nye tiltag og valg bedre kan forstås.
Begge hold i senior-afdelingen er vigtige for klubben og prioriteres ligeværdigt.
Fokus på at alle føler sig velkomne.
Vilje hos spillere til at tage ansvar for klubopgaver.
Træning to gange om ugen, 1½ - 2 timers varighed .
Øge træningsdeltagelsen.
Princip for udtagelse af hold skal være synlige og kendte.
Spillere skal være med til at løse opgaver omkring holdet .
Spillere, træner skal kende klubbens målsætning.
Ny Spiller: Tænker du på at spille fodbold? Så kig ned til træning i FC DJerdap og få en snak med træneren, andre spillere og eventuelt være med til træningen. Som spiller tilbydes træning 2gange ugentligt og der spilles kamp hver weekend. Kig desuden mere på hjemmesiden for yderligere information omkring FCD.
Vi mener selv, at årsagen til at så mange spiller fodbold i Djerdap er det sociale liv som omgiver klubben. Så kom og oplev hyggen...
Kontingentet er 700,00kr for et helt år.
Træning
Banen: Selve banen er ofte en af Næstveds bedste, da den altid er plan og nyklippet. Desuden ligger banen indhegnet, hvilket danner en god atmosfære til kampene.
Omklædningsrummene er store omklædningsrum med 8 brusere og toilet.
Vintertræning Træning indendørs foregår lørdage fra 18.00 - 20.00, på Kildemarkskolen
Træning udendørs foregår torsdage fra 19.00 - 21-00 på NIF´s grusbaner
Træning i Harboehallen søndage fra 20.00 - 21.30.
Sommertræning Starter så snart kommunen åbner banerne, hvilket er cirka 1. april, og foregår hver tirsdag og torsdag på Kalbyrsiskolen. Hjemmekampe spilles lørdage klokken 15.30., og søndage kl.13.00.
Spilledragt
Hjemmebanedragt:
Hvid - Sort - Sort, Serie 5 SortHvid - Sort - Sort, Serie 4 
Udebanedragt: Rød/Gul - Blå/Gul - Sort

Spillested
|

Se ruteplan |
|
Kontaktperson
Donald Varonic
Tlf: 26144246

|